Hvis der var nogen, der her til aften spurgte mig, hvad jeg har lavet i dag, ville jeg svare, at jeg har haft en dejlig formiddag, hvor naboerne var så søde at tage de store med oppe at svømme, mens min partner in crime og svigerinde, Marianne og jeg selv gik en tur med de tre mindste. I eftermiddag har vi været i centeret med børnene. Ville jeg sige. Men der er det der med 1000 ord og billeder. Så i dag bliver det i billedform. Bit by bit. Uden filter – næsten.
Med næsten menes, at jeg har udeladt, at vi natten op til har været oppe med baby fra 3.30-5.00 og at vi har flyttet rundt på sovepladser konstant. Derudover er lortebleer, amninger og de værste trøstesituationer frasorteret. Enten fordi det var for klamt, eller fordi det ikke var muligt at billeddokumentere på det givne tidspunkt. Det er det filter der er. No more words needed. Here goes:
Kl. 6.09: Babyen er vågen. Jeg håber naivt at den falder i søvn igen…
kl. 6.20: Det gør den ikke… Jeg har dog en sidste livline…
… og det er at ringe til manden, der ligger inde ved siden af. Han tager den ikke. “Fjols”, tænker jeg lige der.
kl. 6.26: Fint jeg overgiver mig. Hun er jo sød nok.
Kl. 6.32: Tak…
Kl. 6.35: Jeg finder ud af at de andre har været oppe længe. Faren er hårdt medtaget og har benyttet sig af sin livline: iPad’en
Faren ligger ved siden af. Han er træt. Det er jeg også.
Kl. 6. 37: Men solen skinner ind og dagen kan begynde…
…også for pigen, der har glemt, at man kun må have sin sut i sengen.
Kl. 6.41: 1. bleskift
Kl. 6.45: Går i kælderen for at finde noget rent kluns til babyen. Argh! I dag SKAL jeg altså lægge det tøj sammen!
Kl. 6.50: 1 stk baby påklædt.
Kl. 6.52: Ligger på køkkenbordet og bliver pludselig lidt træt. Hun har jo været meget oppe i nat…
Kl. 7.03: Morgenmad til drengen og pigen – sprængfyldt med energi (læs: sukker og hvidt brød).
Kl. 7.05: Jeg kysser babyen og tilgiver hurtigt nattens forløb. (Det er dog her, jeg opdager, at jeg har kalkunhud på halsen – det er jeg IKKE tilfreds med…)
Kl. 7.06: Mere vasketøj?? Yngler det?
Kl. 7.07: Gylp på ren bodystocking – det tørrer jeg lige af.
Kl. 7.09: Bliver lige ramt af den der: “Årh, hvor er de søde”-følelse
Kl. 7.13: Babyen er træt – hun vil bæres…
…hele tiden…
Kl. 7.22: Pigen er sur over, at drengen ikke gider lege prinsesser.
Kl. 7.24: Men solen skinner – det skal nok blive en go’ dag (bestemmer jeg mig for).
Kl. 7.28: Nu er det nok – babyen vil puttes.
Det var bedre…
Kl. 7.32: Pigen er i mellemtiden blevet glad og begynder at pakke svømmetasken til kl. 10.
Kl. 7.34: Manden er alt for sent på den. Alligevel forbarmer han sig over mig og lader mig…
…at gå i bad. Tak!
Kl. 7.50:
Kl. alt for sent:
En stor sorg hver eneste morgen at skulle sige farvel til sin far.
Farvel!
Faren kører.
Kl. 7.55: Babyen sover heldigvis endnu.
Kl. 8.01: Jeg tager makeup på i dag. Det sker ikke hver dag – overhovedet. Men vi skal jo trods alt i centeret.
Og børnene leger så godt, så det bliver intet problem. Jeg bliver kun afbrudt af…
Kl. 8.05: …af dette…
Kl. 8.12: …og af dette: jeg er fææææærdig!
Kl. 8.16: …og af dette: drengen, der kalder ved at fløjte på mig?
…bare fordi han trængte til et knus.
Kl. 8.22: Og afbrudt af dette: “jamen jeg glææææder mig bare sådan til at komme op og svømme!”
…og dette…
Kl. 8.28: Men færdig blev jeg – as good s it gets. Over daglig standard, anyways…
Kl. 8.30: “Nej, det der gider jeg IKKE!”
Kl. 8.32: Hvis jeg nu bærer det ned i vaskerummet, så kan det være, det vasker sig selv…
Kl. 8.34: Benytter lige to minutter på, at lære pigen lidt engelske gloser. Might come in handy…
Kl. 8.37: Er der ikke noget med at det bliver jordslået over tid? Er 1,5 døgn i maskinen for meget?
Kl. 8.41: Tjekker op på baby. Still asleep.
Kl. 8.42: “Se, hvad jeg har bygget mor! Vroooom!”
Kl. 8.43: Nu SKAL det troldehår altså tæmmes.
Kl. 8.48: Drengen hader det…
Kl. 8.50: …og han tilgiver ikke så let.
Kl. 8.55: Det her går bedre.
Kl. 9.04: Tilbage til troldehåret.
Imens løber/flygter drengen over til naboerne.
Kl. 9.19: Færdig!
Kl. 9.20: Baby vågner. Allerede?
Kl. 9.29: 2. bleskift.
Det var bedre.
Kl. 9.38: Kommer i tanke om, at jeg har glemt at spise morgenmad. Kan da lige tage den her – børnenes rester.
Kl. 9.41: Drengen og pigen vil gerne hjælpe mig med skraldet. Jeg tænker ved mig selv: “Det har jeg da gjort meget godt!”
Og så går de.
Kl. 9.48: Pigen falder i sin iver over den kommende svømmetur. Hun slår sin fod – life’s a bitch.
Kl. 9.52: Babyen gylper igen.
Kl. 9.54: Naboens børn kommer og henter pigen og drengen. Jeg er taknemmelig over at de vil tage dem med.
Der går de så. “Hvor bliver de dog store”, tænker jeg.
Kl. 10.01: Jeg går over til naboerne og hilser på ham her…
…og hende her…
…og på min partner in crime. Hun bakser med en tvillingeklapvogn. Vi skal gå en tur, bliver vi enige om.
Kl. 10.07: Babyen er træt. Igen. Vil puttes.
Kl. 10.08: Det var bedre.
Kl: 10.10: Så er jeg klar. Jeg sveder allerede – solen skinner jo.
Partner in crime er også klar med 2/3 af sit afkom.
Følgende billeder er fra gåturen på 2,5 km. Det er ikke sindsoprivende. Men sådan ser det altså ud… Her ses militærmænd, der lader som om de arbejder på noget.
Godt selskab kan man ikke få for meget af. Og i dag er en særlig dag, fordi vi kun har de små. Det har vi aldrig prøvet før.
Alting eksploderer for tiden.
“Vores” hundehvalpe er blevet voksne
Vores lokale købmand.
Kl. 10.20: Hvorfor sover hun ikke?
En af mange gadehunde.
Kl. 10.33: Proviant nødvendig.
Hunden Frank – som er en pige.
Partner in crime peger på vores huse.
Veje i Rusland – er en by i Rusland.
Tilbage.
Kl. 10.47: Jeg bakser (igen!) med den barnevogn. Men gør det med stil og farvematch.
Naboerne vil gerne på besøg – og det må de gerne.
Og når naboerne tilmed babysitter, er de ekstra velkomne!
Kl. 11.15: Går igang med frokosten. Her ses det, der reddede vores udlandsophold: Rugbrød (fra IKEA).
Kl. 11.17: Babyen vil gerne underholde sig selv imens.
Kl. 11.18: Nej, ikke alligevel.
Kl. 11.19: Babyen vil gerne bæres. Hele tiden.
Kl. 11.24: Pigen kommer hjem. Helt oppe at ringe efter svømning.
Kl. 11.27: 3. bleskift. Babyen må lige vente her lidt.
Kl. 11.28: Pigen har fundet sin sut og bliver meget vred over, at hun ikke må gå med den nu. Hun er ligeglad med skæve suttetænder, proklamerer hun.
Kl. 11.30: Drengen kommer også hjem. Jeg har lige fortalt dem, at vi skal i centeret efter middagspausen.
Kl. 11.31: Babyen venter stadig. Jeg bliver nemlig afbrudt. Fx af: “se hvor flot jeg svinger med benene!”
Og jeg afbrydes af dette. Men det går nok.
Og af: “se hvor fint jeg danser, mor!”
Kl. 11.31: Men nu kan det ikke nytte mere. Jeg SKAL have bugt med babyens øjenbetændelse. Jeg tænker på, hvad det mon er for noget russisk medicin hun får i øjet?
Kl. 11.33: Jeg kommer ud i køkkenet og finder drengen sådan her…
…og sådan her…
…og sådan her…
…og sådan her.
Kl. 11.39: Nu SKAL den frokost altså laves! Jeg priser mig lykkelig over butikken METRO, der forhandler dansk leverpostej.
Kl. 11.40: Baby vil op. Jeg smører håndmadder med en hånd.
Kl. 11.42: Pigen og drengen skændes om et “Psykologi”-blad, jeg har liggende.
Jeg giver drengen et Ninjago-blad. Det hjælper gevaldigt.
Kl. 11.43: Drengen siger: “Jeg spiser ikke, før jeg har fået tørre bukser på”. Så jeg går i kælderen og ser til min skræk…
Og jeg ser også… Argh!
Jeg skynder mig videre og finder tørre bukser – med en arm.
Kl. 11.44: Jeg prøver at lægge babyen fra mig.
Men afbrydes af: “Mor, når jeg ser ind i glasset. Så bliver du helt lille!”
“Så lille!”
Kl. 11.48: Jeg sætter plaster på drengens negl, der er ved at falde af efter en tur i hoveddøren.
Kl. 11.49: “Kan du ikke lige læse hvad der står her, mor?”
Kl. 11.52: Jeg rydder op, og priser mig lykkelig for vores opvaskemaskine – vi har nemlig prøvet at leve uden. Det var en meget ulykkelig periode.
Kl. 11.52: Ser mig lige over skulderen og roser pigen for det fine arbejde.
Kl. 11.54: Finder en alt for gammel og sundhedsfarlig kylling i køleskabet. Ud.
Kl. 12.00: Kommer igen i tanke om, at jeg egentlig er sulten. Tænker, at en hvid, hvid bolle må være det helt rigtige. Især, hvis det er med Arla-ost, som også kan købes i METRO. Thank God!
Kl. 12.09: Undersøger nettet for danske børneblades udgivelse i Danmark. Jeg må huske at kontakte nogen, der kan tage dem med herover.
Kl. 12.11: En fælles snak i vindueskarmen om, hvem man helst vil være fra Lego Ninjago.
Kl. 12.12: Jeg går i køkkenet og spiser nogen M&M’s. Ingen behøver jo at vide det.
Kl. 12.14: M&M’sene gav energi og jeg rydder lidt Lego op…
…og et løbehjul…
Kl. 12.20: Skoletid.
Kl. 12.21: Babyen kan vel godt ligge her imens. “Gad vide, om jeg når at få øjenkontakt med hende i dag?”, tænker jeg.
Kl.12.24: “Jeg kan lige nå at tisse i fred”, tænker jeg. Pigen kommer og hjælper mig med at spænde bæltet.
Kl. 12.24: “Må vi ikke nok få sodavand i skolen?”. Jeg giver mig.
Kl. 12.27: Drengen har faktisk de sidste par dage lært klokken. “Han må være et 5-årigt geni”, tænker jeg.
Kl. 12.27: Jeg prøver at lære pigen på 3,5 at skrive sit navn. Det går så som så.
Imens har drengen tegnet på min trøje.
Kl. 12.38: Nu gad babyen ikke at ligge alene mere.
Kl. 12.39: Pigen har tegnet en tegning til babyen.
Kl. 12.43: Pigen har lært at skrive sit navn. “Hun må være et geni”, tænker jeg.
Kl. 12.50: Endelig tid til lidt small-talk med babyen.
…og det er hun vild med!
Kl. 12.53: Drengen fandt forleden 10 rubler (ca. 1,5 kr.). Han vil gerne give is for dem. Så det gør vi.
Kl. 12.56: Så vi skal ud af døren. Babyen er træt (igen), så jeg tager sko på. Look! No hands!
Heldigvis er pigen næsten selvhjulpen.
Kl. 13.08: Det var bedre.
13.09: Vi napper lige løbehjulene. Der er 200 m. til butikken. Turen tager over en time…
…for vi skal både klatre…
…og tisse…
…og plukke blomster til mig.
Kl. 13.16: Babyen er vågen igen. Altså.
Nå, men vi skal også vælge is…
…og kigge på slik…
…og spise is…
…og ligge i græsset…
…og lege at græsset er livsfarlig lava.
Jeg får en Sprite imens. Blodsukkeret er lidt lavt efter en halv yoghurt, en hvid bolle og M&M’s.
Livet er godt – solen skinner jo.
Kl. 13.59: Manden ringer. Han er på vej hjem med bilen.
Kl 14.03: Hjemme igen. “Se, mor! Den sky ligner Jenny, når hun er i bad!””
Kl. 14.04: Partner in crime pakker bilen.
Kl. 14.05: Jeg rydder lige lidt løbehjul op…
…igen.
Kl. 14.09: Drengen og pigen får lige serveret deres frokost – igen.
Kl. 14.10: Jeg pakker til turen imens.
Og skal lige i kælderen efter ekstra strømper… da jeg ser:
Argh!
Og argh!!
Heldigvis er manden kommet hjem med bilen og har lige 3 min. til at hjælpe inden et møde.
Drengen spænder sig fast.
Kl. 14.46: Drengen og pigen skændes om, hvorvidt midterpanelet skal være oppe eller nede. Det ender med oppe – bestemmer jeg.
Manden vinker og tænker sikkert: “Godt, det ikke er mig”.
Kl. 14.50: Pigen er stadig sur over det der med midterpanelet.
Kl. 14.54: Vandvittig russisk trafik.
Prøver at berolige babyen med en alternativ sut imens.
Kl. 15.02: Endelig fremme. Russerne ser på os, som om vi var spedalske, med alle de børn.
Kl. 15.09: Fremme ved legelandet, som vi elsker at hade.
Kl. 15.12: Det går da SÅ fint med at have babyen med!
Kl. 15.13: Næ, egentlig ikke…
Men de andre har en fest!
Kl. 15.15: Fald fra hoppeborg.
Kl. 15.20: Legeland for store og små – eller faktisk nok mest dem midt i mellem.
Kl. 15.24: Fald fra karussel.
Kl. 15.49: 4. bleskift. Babyen falder så i søvn igen.
Kl. 15.52: Partner in crime og jeg griner af russernes sko, og bruger afkommet som undskyldning for at tage billeder af dem.
Kl. 16.38: En tur i hobbybutikken, så vi har noget at rive i derhjemme.
Partner in crimes’ børn er ved at være færdige.
Kl. 16.45: Næ, hov. Nu er babyen vågen igen.
Kl. 17.00: Vi havde brug for mad. Og derinde solgte de noget, der mindede om det.
Mor og tjener.
Kl. 17.08: Babyen gider ikke være på fin restaurant. Hun vil hjem. Og op.
Kl. 17.10: Jeg prøver at spise, mens jeg vugger barnevognen med foden.
Kl. 17.20: “Søde børn”, tænker jeg. Men jeg er ved at være for træt til virkelig at sætte pris på det.
17.34: Jeg er på det tidspunkt fx også lidt træt af gylp.
Kl. 17.40: Men alle blev mætte. Så nu skal jeg bare se, om det lykkes mig at få tre børn med hjem.
Kl. 17.48: We did it! Vores center-debut sammen gik godt.
Kl. 17.49: Lige indtil drengen bliver overtræt…
Kl. 17.54: …og stadig er sur på sin mor på vej hjem i bilen.
Kl. 18.09: Det går dog hurtigt over.
Kl. 18.11: Endelig hjemme hos far.
Kl. 18.15: Vi er trætte.
Kl. 18.20: Endelig lidt hjælp.
Kl. 18.27: Natbukserne sidder bare totalt dårligt på drengen, så vi må i kælderen efter nye…
Argh!!
Og argh!!!
Kl. 18.35: Puttetid – lidt tidligere end normalt for drengen…
…og pigen…
…og for babyen.
Kl. 19.00: …og for manden åbenbart?!
Kl. 19.03: Solen går ned. Den har også gjort det godt.
Kl. 19.06: Endelig! Børnene sover, og der er ro i huset. Og jeg giver mig selv som fortjent…
Manden vil gerne være med. Vi taler om dagen, der gik. Og vi gør det hele igen i morgen – der skinner solen måske igen…
Kære læser: hvis du er nået helt hertil, er jeg imponeret. Nu er jeg træt og vil smutte under dynen. For det hele starter forfra klokken 6 igen 🙂
PS. Vasketøjet er stadig ikke ordnet.
Relateret
Did you like this article? Share it with your friends!
Skriv et svar til Nina Bisgaard Annuller svar